Er Silke Miljøvenligt?
Billede: Engin AkyurtI disse dage snakker vi meget om, hvad der er miljøvenligt, og måske i endnu højere grad, hvad der ikke er miljøvenligt. Hvis vi skal passe på vores klode, så skal vi alle tage nogle gode og bæredygtige valg, både inden for vores mad, transport, tøj og meget andet.
Først og fremmest, så er det vigtigt at have kendskab til, hvilke materialer, der er miljøvenlige.
Er silke miljøvenligt? Silke er miljøvenligt i den forstand, at det er et meget holdbart produkt. Såfremt du passer på dine silkeprodukter, så vil de have en meget lang levetid. Den lange levetid gør, at den vil være et bæredygtigt valg, sammenlignet med eksempelvis bomuld. Hvis du forbruger silke i samme grad som billig bomuld, så er det dog ikke specielt miljøvenligt.
Silke har siden meget gammel tid været et meget populært og eksklusivt stof. Dette skyldes både den høje komfort, men i lige så høj grad også holdbarheden. Havde man et stykke beklædning, der var lavet i silke, så kunne man være sikker på at have et stykke holdbart tøj.
Silke er et meget naturligt produkt. Det behøver ingen fossile brændstoffer i produktionen, og det kan i høj grad genbruges flere gange og i forbindelse med flere formål.